Visualisering er tæt forbundet med begrebet: ”mentale forestillingsbilleder”. Man kan kalde det ”at falde i staver” eller ”fantasere”. Det er dine indre oplevelser som fører dig gennem denne dejlige oplevelse af hvem du i virkeligheden er..
Oplevelser og billeder kan være lidt utydelige i starten af sessionen ,men bliver for det meste tydeligere efterhånden som sessionen skrider fremad.
Vi kan allesammen forestille os noget, men vi gør det på hver vores måde. Nogle mennesker ser billeder i sig selv når de tænker på oplevelser tidligere i deres liv, mens andre mere fornemmer en bestemt tid eller oplevelse.
Det vigtigste er at du hele tiden fortæller mig om det du oplever igennem hele forløbet. Jo mindre du tænker og analyserer, jo lettere vil det være for dig.
Når jeg har stillet dig et spørgsmål skal du bare sige det allerførste der falder dig ind, det vil være det rigtige. Jeg fortæller dig ikke hvad du skal opleve, men stiller såkaldt åbne spørgsmål, som f.eks '' hvad sker der nu ?'' eller '' hvor bliver du nu bragt hen ?''
Tro på dine egne evner, brug din nysgerrige sans og stol på dit sind som rummer alle de oplevelser og erindringer du nogensinde har haft i dine liv og i sjæleverdenen.
Du vil være på forskellige stadier i afslapning / trancedybde,men vil på alle stadier være istand til at opleve og fortælle.Jeg vil ind imellem hjælpe dig med at fordybe din afslapning.
Sjæles blueprint
I vores sind har vi allesammen viden om vores sjæletilstand. Dette kan kaldes for sjælens blueprint - det vil sige en dybere viden vi hver især altid har haft med os fra sjæletilstanden.
Det er muligt for os selv at skabe kontakt til vores sjæletilstand via meditation.
Dette kan tage længere tid og handler derfor om at være tålmodig. På et tidspunkt når kontakten er etableret vil man, mens man mediterer,kunne mærke at energien omkring ens krop ændrer sig.
Det er denne slags meditation som medier har trænet i lang tid hvor de har fået mere og mere kontakt til og er blevet accepteret af sjæleverdenen til et samarbejde som går ud på at formidle viden til andre mennesker om at døden er en en slags tilbagevenden til vores oprindelige tilstand efter læretiden og udviklingen på jorden.